Det er en kendt problematik, at når beslutningen tages om at forandre en usund livsstil, her defineret som værende fysisk inaktivitet og usunde kostvaner, så er succesraten normalt ikke særlig stor. Det kan der naturligvis være mange forskellige årsager til, og artiklen her vil forsøge at give et bud på, hvad årsagerne kan være, og hvorfor det er så vanskeligt at ændre en uhensigtsmæssig livsstil fra en usund til en sund kontekst.
I det efterfølgende skal termen ”en uhensigtsmæssig livsstil” opfattes som en usund livsstil som følge af fysisk inaktivitet og usunde spisevaner, da det er udgangspunktet for artiklen, selv om en del af materialet godt kan bruges på andre områder i forhold til usund livsstil så som rygestop, alkoholafvænning etc.
Livsmønstre
Som menneskelige individer har vi alle bestemte mønstre, som vi lever vores liv efter. Disse mønstre er med til at skabe en tryghed omkring os, så vi kan fungere og agere i forhold til omverdenen. Mønstrene, hvad enten de er hensigtsmæssige eller ej, udgør vores måde at leve på, og de bliver til gennem vores opvækst og i det videre livsforløb. De følger os normalt hele livet igennem med små eller måske ingen modifikationer, og bliver derfor en form for livsstil. Hvorvidt denne livsstil er selvvalgt eller om den også er påvirket og under indflydelse af ydre faktorer, det vil vi se nærmere på senere.
En uhensigtsmæssig livsstil uagtet om den er selvvalgt eller ej, vil på baggrund af de mønstre, som kendetegner livsstilen, give en bestemt struktur, der gør, at livsstilen skaber tryghed, fordi der leves under kendte rammer. Over tid vil de kendte rammer associeres med en positiv oplevelse uanset, om de er hensigtsmæssige eller ej, og når en uhensigtsmæssig livsstil først er blevet en del af den daglige hverdag, så er forandring svært. Denne oplevelse kan være en stor hindring for at se livet i et andet perspektiv, fordi forandring normalt opfattes som noget farligt og ukendt, da det vil bryde med de kendte mønstre.
Selv om mange livsstilsvaner er direkte usunde for vores helbred og velbefindende, er det ikke ensbetydende med, at vi gør noget ved dem, til trods for at både vilje og viden er til stede. Livsstilsvanerne bliver dermed dysfunktionelle mønstre som hindrer os i at ændre livsstil, selv om der er god grund til det. Det betyder, at daglige vaner som overspisning, indtagelse af usunde fødevarer, inaktivitet, rygning, alkohol-misbrug og stress, bliver en accepteret del af vores hverdag, og derfor er der ikke nogen umiddelbar grund til at ændre på forholdene. Det er først når de dys-funktionelle mønstre kommer op til overfladen, og vi kompromitteres med dem, at vi seriøst overvejer at ændre på det dårlige livsstilsmønster.
Selv om vi bliver konfronteret med de dysfunktionelle livsstilsmønstre, så er selv et traume som f.eks. en blodprop med livstruende betingelser, ikke altid nok til, at der
ændres livsstil selv om man er vidende om, at det er livsstilen, der er skyld i traumet. Dette forhold er ret tankevækkende, da det fremhæver hvor stærk en magt et dysfunktionelt mønster kan have og dermed hvorfor, det er så svært at ændre livsstil - selv med livet som indsats. Man er altså bevidst om konsekvenserne, men formår alligevel ikke at reagere.
Men hvad er det, der gør, at en uhensigtsmæssig livsstil ikke ændres til trods for, at vi godt ved, at det er essentielt i forhold til helbredet? Det er der sandsynligvis flere årsager til, og her vil vi forsøge at give et kvalificeret bud på, hvad det kan skyldes.
Erkendelse
Det første vi skal se på, er erkendelsen af, at den givne livsstil er et potentielt livs-truende problem. Erkendelsen i sig selv er en vanskelig proces, og opleves normalt ikke som noget positivt, da den kaster lys over en livsstil, som er uhensigtsmæssig eller decideret farlig for helbredet. Denne konfrontation med virkeligheden kræver, at man erkender, ikke kun over for sig selv, men også over for omverdenen, at man et eller andet sted har fejlet, og derfor kan det være meget svært at overvinde erkendelsen, og dermed facilitere en forandringsproces.
Frygten for forandring kan være så ekstrem, at man nægter at der overhovedet er et problem med den måde der leves på, og der benyttes forsvarsmekanismen ”nægtelse” ofte. Nægtelse er en oprigtig tro på, at det ikke er farligt at leve med den uhensigtsmæssige livsstil. Man nægter simpelthen, at der er et problem, for alt går jo fint – lige nu. Bevidstheden omkring problematikken og konsekvenserne mangler ganske enkelt.
Når erkendelsen er overkommet, er næste fase at arbejde med selve forandringen. Som mennesker har vi en ”naturlig” modstand mod forandring - naturlig fordi den tryghed vi lever i bliver sat på spil, og vi har næsten altid et negativt indtryk af, at tingene bliver værre. Forandring medfører nemlig, at vi bliver nødt til at ændre på den trygge tilværelse, som vi kender i forvejen; planlægning skal ændres eller påbegyndes og hverdagen skal reorganiseres, alle disse uoverskuelige konse-kvenser kan være med til, at man vælger at resignere og beholde den gamle livsstil, da ændringen vil virke uoverkommelig.
Det er vores psykiske adfærd som spiller ind, når det kommer til forandring. Det er jo altid lettere ikke at forandre og blive i det trygge miljø. Det er den gamle historie om, at se muligheder frem for forhindringer, metaforisk udtrykt ved glasset, der er fyldt 50 % - spørgsmålet er nu, er glasset halvt tomt, eller er det halvt fyldt? Matematisk set er det samme størrelse, men det er måden man ser forholdet på, som er afgørende for et perspektiv som er fremadrettet og positivt.
Her spiller en manglende bevidsthed om, at vi selv kan forme vores tilværelse sig ind, for hvis den var til stede, ville forandring være en mere naturlig del af vores tilværelse, for evolutionært set, så er mennesket grundlæggende forandringsvillig, ellers ville udvikling ikke have fundet sted.
En anden måde vi prøver at kæmpe imod forandring på, er ved at bruge undskyldninger, formodninger eller fiaskooplevelser, til at retfærdiggøre, at det er omsonst at ændre livsstil.
F.eks. kan vi overbevise os selv om, at vi ikke kan tabe os fordi sidste gang vi prøvede lykkedes det ikke, og derfor vil det højst sandsynligt heller ikke lykkedes næste gang. Den måde at tænke på er en falsk tryghed - en metode til at undgå forandring og den frygt det medfører.
Evaluering
En beslutning om forandring medfører også en evaluering af initiativet og resultatet, en evaluering der kan opfattes som en kontrol eller eksamen, og som uvægerligt vil stille spørgsmålene: Går jeg det nu rigtigt? Hvad siger de nærmeste relationer? Får jeg succes, eller vil jeg fejle? Vil forandring overhovedet hjælpe? Denne evaluering kommer til bedømmelse/fordømmelse for de nærmeste relationer, for hvilke det er et nederlag at udvise fiasko over for.
Relationer kan derfor i høj grad være en barriere for forandring, og her tænkes især på de nære relationer som familie, venner og arbejdskollegaer etc. Som mennesker omgiver vi os normalt med andre mennesker, der tænker nogenlunde på samme måde, som vi selv gør, og som har samme handlemønstre og adfærd som vi selv har. Hvis man som individ i en relation bryder ud af de mønstre, som er med til at kendetegne relationens samhørighed, kan det give modstand frem for støtte, og dermed en negativ reaktion omkring initiativet til forandring, da de nye værdier man tager til sig, bliver et bevis på, at gruppens egne undskyldninger ikke længere kan bruges som forsvar for ikke at gøre noget ved deres egen situation.
Er begrebet ”Livsstil” noget selvvalgt?
Selve begrebet livsstil forbindes ofte med noget, som er selvvalgt, og dermed også op til det enkelte individ selv ændre på den uhensigtsmæssige livsstil. Denne opfattelse er ikke helt retfærdig, da det samfund vi lever i konstant bliver sat op imod idealer og trends indenfor forskellige områder. Disse retningsgivende idealer og trends er under konstant forandring, og kommer derfor til at virke kritiserende og ofte uforståelige på grund af de paradokser disse skift medfører.
Derudover er der store forskelle på, hvordan enkeltindivider håndterer de fristelser den moderne verden tilbyder. Der er både individuelle, genetiske, kulturelle, religiøse og sociale forskelle, som gør, at vi alle har forskelligt udgangspunkt for at kunne foretage et fornuftigt valg – nogle har lettere ved at blive afhængige end andre. Derfor kan begrebet livsstil ikke altid, og måske langt fra, ikke opfattes som noget selvvalgt, men som en konsekvens af den verden vi lever i og de fristelser der følger med. Et andet og måske mere retvisende udtryk kunne være civilisations - eller samfundsstil
Værdier
Når man som individ er nået så langt, at man erkender at det er nødvendigt at forandre den livsstil der leves, og samtidig har mobiliseret de kræfter der skal til, så betyder det, at den mentale model er ændret, og dermed er der åbnet mulighed for også at ændre på de grundlæggende værdier, man besidder som individ.
En ændring af de grundlæggende værdier er i virkeligheden det helt centrale og essentielle for en varig ændring af en uhensigtsmæssig livsstil, og dermed evnen til at se livet i et andet og nyt perspektiv; der er simpelthen tale om et personligt paradigmeskift, et skift som i meget stor grad er udviklende for den mentale model man har som individ, en model som er med til at skabe mening.
Psykologerne, Ph.D. J.O. Prochaska, Ph.D. J.C. Norcross, Ph.D. C.C. Diclemente har i deres bog ”Changing for Good” udarbejdet en model, som beskriver de stadier, der gennemgås når en forandringsproces faciliteres. Modellen er baseret på studier gennem flere år, hvor de har kortlagt adfærdsmønstre i forbindelse med ændring af livsstil. Stadierne er nedenfor gengivet som en stige , hvor de forskellige trin skal implementeres som en dynamisk proces, før der kan ske bevægelse mod næste trin.
Modellen beskriver de forskellige faser i forhold til adfærd, som vist i skemaet på næste side.
Rent tidsmæssigt kan man befinde sig i de forskellige stadier i kortere eller længere tid, ofte op til flere år, ligesom der også sker tilbagefald til de forskellige stadier op til flere gange.
Hvis de tre første stadier springes over, er chancerne for succes ikke særligt store, det er et spørgsmål om timing. Det er i de tre første faser, at der bliver brugt mest tid, og det er først efter de tre stadier (skridtet fra forberedelse til handling), at individet reelt er klar til at gennemføre en ændring af livsstil og adfærd i praksis.
Forandringsmodel
(The Spiral of Change) Adfærd
Stage 1:Pre-contemplation (Fornægtelse)
Her har individet overhovedet ingen interesse i at ændre på noget som helst, hverken adfærd eller tankegang. Han/hun nægter i øvrigt at der er et problem.
Stage 2:
Contemplation (Overvejelse) Her foretager individet sig ikke noget anderledes men overvejer, om der skal ske noget i forhold til den nuværende måde at leve på. Bevidstheden bliver skærpet.
Stage 3:
Preparation (Forberedelse) Individet har nu fået større bevidsthed omkring det at ændre livsstil, og begynder at forberede sig på at det skal ske på et eller andet tidspunkt. Det kan tage uger, måneder eller år, før skridtet til handling sker.
Stage 4:Action (Handling) Individet er nu begyndt at foretage ændringer i forhold til den gamle livsstil. Ændringerne kan være små eller store, men det vigtige er, at de er sat i gang, og at der er udarbejdet en realistisk målsætning, som er med til at give små sejre.
Stage 5:Maintenance (Veligeholdelse) Nu er ændringen reelt sket, og de resultater og mål man havde sat sig, er opnået. Nu mangler livsstilen at blive det primære adfærdsmønster, så den gamle livsstil ikke længere har indflydelse.
Stage 6:Termination (Implementering af ny livsstil) Den nye livsstil er nu den dominerende, og det er ikke længere forbundet med problemer eller besvær at leve efter den, tværtimod, er den nu blevet normativ.
Konklusion
Årsagerne til en manglende ændring af en uhensigtsmæssig livsstil, må ses som værende afhængig af flere faktorer, og dermed er der ikke en specifik tilgang til hvordan problematikken løses. Der kan anvendes forskellige modeller som f.eks. Prochaska model som beskrevet her i artiklen. Andre forslag kunne være Nøglemodellen som er et NLP målsætningsværktøj. Appreciative Inquary er et andet bud, hvor der udelukkende fokuseres på hvordan livet kan se i et fremtidsmæssigt perspektiv i forhold til en sund kontekst.
De nævnte modeller har alle deres fordele og kvaliteter, men grundlæggende vil artiklen her pege på, at det i sidste ende handler om at vække bevidstheden og implementere sunde værdier hos det enkelte individ før der kan ske en varig ændring.
FORSIDE
